Bag Om

Lytteøje er et auditivt formidlingsværk og undervisningsprojekt udviklet af mig, kunstner Astrid Randrup. Over et længere forløb besøger jeg 6 kunstmuseer, hvor 7 grupper af unge mellem 14-19 år skal formidle og udtrykke deres perception af udvalgte udstillinger. Elevernes udtryk opstår ved at de producere egne lydmontager, som tager afsæt i et visuelt kunstværk, som har begejstret eller forført dem. De unge og jeg vil i perioden eksperimentere med formidling og fortolkning af andres kunstværker, gennem en blandingsform af lydbilleder, reportager og subjektive lydoversættelse.

Alle workshop munder ud i en produktion af 7 auditive værker til Radio 24/7, hvor jeg sætter fokus på forvandlingen af visuelle værker til auditive fortolkninger skabt af unge. Datoen for de 7 auditive værker er endnu ikke på plads men forventes at udkomme til september 2014. De vil alle blive lagt på hjemmesiden, så hvis I ikke kan finde dem i radioen kan I finde dem her.

Museerne vi skal besøge er Statens museum for kunst, Louisiana, Aros, Museet for samtidskunst, Fuglsangs kunstmuseum og Bornholms Kunstmuseum.
De 7 grupper af unge mellem 14-19 år er fra Produktionsskoler, Gymnasier og BGK Kunstskoler.

Lyt til uddrag af interview med Anne Sofie Meldgaard om projektet

Lyt til udtalelser fra Kunstneren Astrid Randrup

 hvad er et LYTTEØJE?

Min Kunstnerisk intension

En af mine inspirationskilder til projektet har været udtalelser fra filosoffen David Whyte, Preservation of the Soul , om menneskets trang til kreativ forandring, en forandringstrang som altid har eksisteret. Han taler om det at være i oplevelsen i stedet for at erfarer den ved en genfortolkning eller genfortælling. Han mener forandringerne kommer ved at være i oplevelsen.

David Whyte fik mig til at overveje mit mål med at formidle og undervise unge og gav mig inspiration til at tage udgangspunkt i oplevelsen. Derfor er mit mål med denne formidling til unge, at de skal være i oplevelsen og give oplevelsen videre til lytteren, ved at producere egne auditive værker.

En anden inspiration har været min tidligere Kunstlære Hans Christian Hoier. Gennem ham fik jeg en nærværende undervisning i det at tegne andet end det vi ser. Det gjorde han ved at gøre mig opmærksom på, hvordan kroppen er med til at huske det visuelle og min fortolkning af det sete. Jeg kunne nævner mange flere men disse to punkter syntes jeg er vigtige i sammenhæng med min udvikling af denne workshop.

Jeg har som professionel kunstner, tovholder og udvikler indledt projektet som både indeholder formidling af kunst til unge, og samtidig er en værkproduktion af 7 auditive formidlingsværker til radioen. Værkerne til radioen er en eksperimenterende metode, til at integrere formidlingen af egen og andres kunst-praksis til de unge, og samtidig et udstillingsvindue for projektet.
Foreningen af et møde mellem kunst i museumsrummet og mit auditive formidlingsværk, håber jeg giver de unge en tilstedeværende oplevelse af kunst og værkproduktion, som skal trække et tværfagligt spor gennem kunstgenre, metoder og teorier. I projektet eksperimenter jeg med metode og form i forhold til formidlings metoder, som opfordrer til sansning og samtidig udfordrer unge til refleksion over egne iagttagelser.

De 7 radiomontager tager udgangspunkt i 7 forskellige museer og udstillingssteder, som alle har forskellige udtryk i rum og strategi.  Dynamikken mellem værk og beskuer bliver i de 7 værker et spændingsfelt mellem subjektiv oplevelser, erfaringsrum og museets teoretiske formidling.  I radiomontagerne undersøger og arbejder vi med mellemrummet mellem den hørbare proces for umiddelbar begejstring og institutionernes kunstteori. Vi udnytter radiomontagens virkemidler i lydbilleder, hvor en subjektiv fortælling tager afsæt i en virkelig hændelse og som kan have et journalistiks præg.

Mit udgangspunkt for at samarbejde på tværs af museer, udstillingsrum og skoler er at opnå en diversitet i grupper af unge og et differentieret udvalg af udstillinger som udtrykker noget forskelligt i rum og kunstnersammensætning.

 

Metode og eksperiment

Kunstværk, undervisning og formidling

De unge bliver introduceret for radiomontagen, lydmontage og lyd som kunstform og sammen eksperimentere vi med sansning og formidling af andres visuelle kunst, fra udvalgte udstillinger. Til det har jeg valgt at inddrage forskellige øvelser som alle skal lede de unge hen mod deres auditive fortælling om det kunstværk de har valgt.

Jeg starter Workshoppen fra en scene med et nærværende fortællende foredrag om kunst, lyd og en kort fortælling om mig selv. Det skal give de unge en indsigt i mig som person og at workshoppen er et anderledes læringsrum.
I præsentationen af mig selv og lyd, veksle jeg mellem fortællinger fra egne oplevelse af lyd, til at gå helt tæt på de unges erfaringer og samtidig viske korte sætninger om lyd. Jeg forsøger at bevæge mig imellem et univers som både er kropsligt, visuelt, auditivt og informerende. I workshoppens introduktion giver jeg eleverne en oplevelse af modsætningsfyldte rum, og  hvordan bevægelse, visuelt og lydligt bindes sammen.  Visuelt omformer jeg materiale (ler, sølvpapir, mm) for øjnene af dem som både er lyd, handling og form, for at introducere dem til kunstens brug af alle medier på samme tid og hvordan de aflæses.

ØVELSE
En af mine øvelser er den Blindemakker. Det går kort ud på

  1. at alle elever vælger et kunstværk fra udstillingen. Et kunstværk som de føler sig mest tiltrukket, forført eller afskrækket, dvs.de skal søge et kunstværk som siger dem noget, det må være negativt, som det må være positivt. De går rundt på udstillingen uden at tale sammen i 20 min.for at finde kunstværket, det kan være lidt svært for nogen, men for andre giver det ro til at vælge deres individuelle værk uden at skulle forholde sig til de andre.
  2. at de går sammen parvis og formidler det valgte kunstværk til deres blindmakker. De føre deres blindemakker ind til kunstværket og skal forsøge at sprogliggøre det de ser. Efterfølgende fortæller den blinde hvad han/hun har hørt og tager sit klæde af øjnene.
  3. Gennem en samtale at gør de rede for forskellen på deres oplevelse. Hele oplevelsen lydoptages, så de kan genbruge elementer af deres samtale til fortolkningen af kunstværket.
  4. Ved gennemlytning af lydoptagelsen og en erindringen om kunstværket laver de et mindmap som de skal bruge til at finde sammenhæng mellem ord og lyd.

Den blindemakker og det efterfølgende mindmap er ikke kun et middel til at eleverne skal blive bevidste om deres sprog, men at de skal opleve værkerne mere detaljeret og subjektivt. De skal turde tage stilling til og fortage et valg ud fra det som fortæller dem noget.
Den kropslige forandring, ved at tage bind for øjnene, er med til at starte en masse fnis, grin og leg, men så snart de står foran kunstværkerne ændres opmærksomheden og de bliver meget lyttende til hinanden, de giver hinanden plads og som en svær gætteleg begynder de at danne billeder inde i deres egne hoveder, for at fastholde det som den anden fortæller.
Øvelsen mål er samtidig en bevidstgørelse af deres egne fortælling eller gengivelse af det oplevede kunstværk til de blinde gennem radioen.

Det er en afgørende øvelse for at de unge skal gennemleve fornemmelsen af formidlingen til andre i deres egen proces.