Kategoriarkiv: Uncategorized

Claus Steensbech Udtaler sig om Lytteøje

1-IMG_6931

Claus Steensbech (Underviser fra Produktionsskolen Base 4000 i Roskilde )

Lyt til Claus’ oplevelser af Lytteøje. Han deltog med sin medie gruppe fra Base 4000.

Claus fortæller, hvordan han oplevede mig i lærerollen.

Lone Elliot (billedkunstlærer fra Gefion Gymnasium)
Beskriver kort hendes forventninger og hendes intension med at deltage.

 

Hvad var dine forventninger til workshoppen, inden vi gik i gang?
“Jeg var spændt pÃ¥ hvordan eleverne ville reagere pÃ¥ denne anderledes mÃ¥de at arbejde med kunst pÃ¥ og havde forventninger om at de ville fÃ¥ en anderledes og øjenÃ¥bnende oplevelse.”

Gjorde du dig nogen forestillinger om hvordan workshoppen kunne give de unge en dybere eller anderledes sansning af kunsten på Museet?
Ja, det var netop det, der især havde vakt min interesse ved projektet. I billedkunst arbejder vi med nogle ret fastlagte planer for hvad eleveren skal lærer og hvilke analytiske metoder, de skal anvende i mødet med kunsten. Det var spændende at se, hvad der skete, nÃ¥r de slap løs fra de verbale analyser og skulle forholde sig sansende og lyttende til værkerne. Jeg kunne godt lide ideen om, at de bÃ¥de var tolkere af værket, men ogsÃ¥ var med til at give værket en ny dimension og et ekstra lag”

Under forløbet, oplevede du da at elevernes forhold til kunst udvikle sig?
Jeg var desværre ikke til stede selv. Men det er mit indtryk af forløbet var tilrettelagt, sÃ¥ der var en progression, der lige sÃ¥ langsom Ã¥bnede deres sanser mere og mere op – ligesom at de I starten var lidt generte over at skulle fx. rÃ¥be eller pÃ¥ anden mÃ¥de udtrykke sig følelsesmæssigt gennem lyd alene – for senere at slippe tøjlerne og forstÃ¥ ideen om, at lyd uden ord der et sprog i sig selv”

Kom elevernes sansning og forståelse til udtryk i deres færdige lydmontager?
“Ja, jeg synes at lydsiden er blevet et spændende og sanseligt supplement til selve værkerne, der Ã¥bner værkerne pÃ¥ en ny mÃ¥de til “den lyttende beskuer”.

Men oplevelsen af lydsiden kræver dog at man ogsÃ¥ kender værkerne – som minimum det visuelle udtryk – for at man fÃ¥r den størst mulige oplevelse ud af dem.”

Lærer, kunstnere og pædagoger udtaler sig om Lytteøje

Anne Sofie Meldgaard Billedkunstner
Hendes udstilling Oase på Bornholm kunstmuseum blev fortolket af en 2.g klasse fra Camp Bornholm. Hør hendes oplevelse af de unges fortolkninger.
Loa Schmidt (dansk og billedkunstlærer fra Camp Bornholm)
Lyt til Loas oplevelser af Lytteøje. Hun deltog med sin medie klasse fra Camp Bornholm og var selv med under hele forløbet.
Lone Elliot (billedkunstlærer fra Gefion Gymnasium)
Beskriver kort hendes forventninger og hendes intension med at deltage.

 

Hvad var dine forventninger til workshoppen, inden vi gik i gang?
“Jeg var spændt pÃ¥ hvordan eleverne ville reagere pÃ¥ denne anderledes mÃ¥de at arbejde med kunst pÃ¥ og havde forventninger om at de ville fÃ¥ en anderledes og øjenÃ¥bnende oplevelse.”

Gjorde du dig nogen forestillinger om hvordan workshoppen kunne give de unge en dybere eller anderledes sansning af kunsten på Museet?
Ja, det var netop det, der især havde vakt min interesse ved projektet. I billedkunst arbejder vi med nogle ret fastlagte planer for hvad eleveren skal lærer og hvilke analytiske metoder, de skal anvende i mødet med kunsten. Det var spændende at se, hvad der skete, nÃ¥r de slap løs fra de verbale analyser og skulle forholde sig sansende og lyttende til værkerne. Jeg kunne godt lide ideen om, at de bÃ¥de var tolkere af værket, men ogsÃ¥ var med til at give værket en ny dimension og et ekstra lag”

Under forløbet, oplevede du da at elevernes forhold til kunst udvikle sig?
Jeg var desværre ikke til stede selv. Men det er mit indtryk af forløbet var tilrettelagt, sÃ¥ der var en progression, der lige sÃ¥ langsom Ã¥bnede deres sanser mere og mere op – ligesom at de I starten var lidt generte over at skulle fx. rÃ¥be eller pÃ¥ anden mÃ¥de udtrykke sig følelsesmæssigt gennem lyd alene – for senere at slippe tøjlerne og forstÃ¥ ideen om, at lyd uden ord der et sprog i sig selv”

Kom elevernes sansning og forståelse til udtryk i deres færdige lydmontager?
“Ja, jeg synes at lydsiden er blevet et spændende og sanseligt supplement til selve værkerne, der Ã¥bner værkerne pÃ¥ en ny made til “den lyttende beskuer”.

Men oplevelsen af lydsiden kræver dog at man ogsÃ¥ kender værkerne – som minimum det visuelle udtryk – for at man fÃ¥r den størst mulige oplevelse ud af dem.”

De unge fortæller om Lytteøje

Hvordan har I oplevet forløbet i Lytteøje?

“Jeg er synes det var helt vildt sjovt, at skulle tænke ”ud af boksen” i forhold til en analyse af et andet værk. Vi er vant til at kigge pÃ¥ det fra beskuerens øjne, men det at man lige pludselig ikke bare skulle analysere det, men ret faktisk ”omformulere det”, til noget nyt via lyd, var en utrolig sjov oplevelse. –Og den oplevelse, var med til at man ikke kunne lade være med at gÃ¥ i dybden. Man blev nød til at forstÃ¥, og ”sanse” hvad det er for et værk man stÃ¥r over for, før man kan sætte lyd pÃ¥ det.”

Jeg synes programmet som vi arbejdede i, var lidt svært at finde rundt i. –Og hvordan man lige skulle gemme det man lavede. Men ellers synes jeg ikke der var noget ved opgaven man kunne misforstÃ¥. Det var en super god intro der var, hvor vi fælles i klassen snakkede om lyde, og afprøvede forskellige ting. Dog var to(-tre?) dage til at lave vores eget værk, lidt for kort tid, da man nogle gang stod og manglede udstyr, fordi alt var i brug.”

“For at lave en lydmontage over de billeder vi havde valgt, blev vi nødt til at fortolke pÃ¥ dem først. Det var ret spændende at skulle finde meninger og og betydninger i billedet, og det var fedt at prøve at arbejde ud fra vores egne fortolkninger, for at se om det lød som man havde forestillet sig”

“Jeg lærte meget om, at lydkunst ogsÃ¥ er en udtryksform pÃ¥ linje med street art, klassisk tegning eller maleri. det var spændende at arbejde ud fra en alternativ ramme, og jeg fik en større forstÃ¥else for dels hvordan man arbejder med lyd, men ogsÃ¥ hvad lyd kan udtrykke.”

 “Jeg syntes at det var en rigtig spændende og ny mÃ¥de at lære at lave kunst pÃ¥. Det var anderledes og utrolig fedt at vi fik lov til at bruge SMK til projektet. Jeg gik meget op i at sætte mig ind i billedet og finde ud af hvad kunstneren havde tænkt, hvor vi herefter kunne ud fra vores fantasi, finde lyde som vi syntes passede til billedet. OgsÃ¥ det at have valgt et billede man syntes er interessant, gør at man føler at man fÃ¥r et specielt forhold til dette billedet, jeg vil helt klart hver gang jeg kommer ind pÃ¥ SMK have en bedre forstÃ¥else for lige netop dette billede, og generelt prøve at tænke hvordan jeg kan formidle et billede med lyde i stedet for ord. Jeg vil dog ogsÃ¥ indrømme at det var lidt svært at beskrive billedet med lyde, nÃ¥r man er vandt til at gøre det med ord. Men en super fed idé og jeg vil med glæde være en del af det igen.”

Hvordan var det at forholde sig til lyd i jeres fortolkning af det visuelle kunstværk?

Det var en ny og udfordrerne mÃ¥de at gøre tingene pÃ¥. Man skulle sætte sig ind i; ”hvad er det værket viser, og hvilken lyd har det”. Det gjorde noget ved personen der sad og arbejde med det, fordi man blev nød til at sætte sig ind i, hvordan lyden passede til.”

“Normalt tænker man/jeg ikke over hvilke lyde der er omkring mig, fordi de bare er en integreret del. Det ville være vildt underligt hvis de ikke var! –men nu hvor de er, sÃ¥ tænker man ikke over hver enkel. Og det er netop det sÃ¥dan et lydprojekt gør. NÃ¥r man skal analysere et værk ved hjælp af lyd, bliver man nød til at se pÃ¥ om det er en glad eller trist lyd værket skaber, eller noget helt tredje, og derefter gÃ¥r man ud og lytte efter, i blandt de mange lyde man normalt tager som en selvfølge, for at finde den lyd der beskriver lige præcist DEN følelse, eller farve eller hvad det nu mÃ¥tte være man leder efter.”

“Jeg fik Ã¥bnet øjnene for en anden mÃ¥de at arbejde med ekspressiv kunst pÃ¥. Det kom mere ind under huden, idet vi skulle arbejde med det praktisk, samtidig med at vi fik teorien. Ved at arbejde med lyd som en udtryksform, lægger man pludselig mere mærke til lyds kvaliteter, og hvad den kan bruges til.”

Det var ogsÃ¥ rigtig fedt det med at der ikke var noget facit pÃ¥, hvordan lydende skulle beskrive billedet, vi fik frie tøjler, hvilket var rigtig fedt. Det virkede som om at man fik en nærmere forstÃ¥else og blev tættere knyttet til billedet lige sÃ¥ snart, vi fik klippet alle vores lyde sammen og hørte den færdige lydfil.”

Hvad er et LYTTEØJE -Lyt med

Hvad er et Lytteøje?

Udtalelse om projekt fra Kunstner Astrid Randrup

Interview med Anne Sofie Meldgaard. Elever fra Bornholms Gymnasium har skabt lydmontager over hendes udstilling OASE på Bornholms Kunstmuseum