Metode og eksperiment

Kunstværk, undervisning og formidling

De unge bliver introduceret for radiomontagen, lydmontage og lyd som kunstform og sammen eksperimentere vi med sansning og formidling af andres visuelle kunst, fra udvalgte udstillinger. Til det har jeg valgt at inddrage forskellige øvelser som alle skal lede de unge hen mod deres egne auditive fortællinger, ud fra det kunstværk de har valgt.

Jeg starter Workshoppen fra en scene med et nærværende fortællende foredrag om kunst, lyd og en kort fortælling om mig selv. Det skal give de unge en indsigt i mig som person og at workshoppen er et anderledes læringsrum.
I præsentationen af mig selv og lyd, veksle jeg mellem fortællinger fra egne oplevelse af lyd, til at gå helt tæt på de unges erfaringer med lyd og kunst. Samtidig bevæger jeg mig ud i kropslige performance situationer, ved fx at viske korte sætninger om lyd. Jeg bevæger mig imellem et univers som både er kropsligt, visuelt, auditivt og informerende. I workshoppens introduktion giver jeg eleverne en oplevelse af modsætningsfyldte rum, ved at sammensætte lyd, bevægelse og visualitet.  Visuelt omformer jeg materiale (ler, sølvpapir, mm) for øjnene af dem som både er lyd, handling og form, for at introducere dem til kunstens brug af alle medier på samme tid og hvordan de aflæses.

Udtalelser fra mig om projektet

 

Interview med Anne Sofie Meldgaard

 

ØVELSE
En af mine øvelser er den Blindemakker.

  1. Alle elever vælger et kunstværk fra udstillingen. Et kunstværk som de føler sig mest tiltrukket, forført eller afskrækket, dvs. de skal søge et kunstværk som siger dem noget, det må være negativt, som det må være positivt. De går rundt på udstillingen uden at tale sammen i 20 min. for at finde kunstværket. Det kan være lidt svært for nogen, men for andre giver det ro til at vælge deres individuelle værk uden at skulle forholde sig til de andre.
  2. De går sammen parvis og formidler det valgte kunstværk til deres blindemakker. De føre deres blindemakker ind til kunstværket og skal forsøge at sprogliggøre det de ser. Efterfølgende fortæller den blinde hvad han/hun har hørt og tager sit klæde af øjnene.
  3. Gennem en samtale taler de om forskellen på deres oplevelse. Hele oplevelsen lydoptages, så de kan genbruge elementer af deres samtale til fortolkningen af kunstværket.
  4. Ved gennemlytning af lydoptagelsen og en erindringen om kunstværket laver de et mindmap som bruges til at finde sammenhæng mellem ord og lyd.

Den blindemakker og det efterfølgende mindmap er ikke kun et middel til at eleverne skal blive bevidste om deres sprog, men at de skal opleve værkerne mere detaljeret og subjektivt. De skal turde tage stilling til og fortage et valg ud fra det som fortæller dem noget.
Den kropslige forandring, ved at tage bind for øjnene, er med til at starte en masse fnis, grin og leg, men så snart de står foran kunstværkerne ændres opmærksomheden og de bliver meget lyttende til hinanden. De giver hinanden plads og som en svær gætteleg begynder de at danne billeder inde i deres egne hoveder, for at fastholde det som den anden fortæller.
Øvelsens mål er samtidig en bevidstgørelse af deres egne fortælling eller gengivelse af det oplevede kunstværk til de blinde gennem radioen.